Om vores pensler

Uanset om du er professionel maler eller forhandler kan det være rart at vide, hvordan vi har inddelt vores penselsortiment. For selvom vi har fremstillet den perfekte pensel til enhver tænkelig opgave, skal man jo også kunne finde frem til den!

Det, der er vigtigst at vide, er, at vores pensler enten har naturbørster, kunstfiberbørster eller en blanding. Hvad man bør vælge, afhænger frem for alt af malingstypen, men også af, hvad, hvor og hvor meget man har tænkt sig at male.

Naturbørster
Pensler med naturbørster (oftest svinebørster) passer bedst til oliebaserede malinger, lakker, fernisser og træolier. De spaltede spidser giver en uovertruffen optagelse og afgivelse af maling. Naturbørster bør ikke bruges til vandbaseret maling, fordi børsterne opsuger vand og dermed mister spændstigheden.

Kunstfiberbørster
Pensler med kunstfiberbørster bruges til vandbaseret maling. Børsterne kan udformes lige præcis på den måde, der passer bedst til penslens opgave: lige, koniske, massive eller hule. Kunstfiberbørster har en bedre slidstyrke end naturbørster og giver en flot slutfinish.

Blandingsbørster
Pensler med blandet natur- og kunstfiberbørste  kan bruges til alle malingstyper, både olie- og vandbaserede. De bedste egenskaber ved naturbørster og kunstfiberbørster forenes her: god optagelse af maling og stor slidstyrke.

Tre forskellige serier
Anzas pensler og øvrige produkter bruges af alle, fra den professionelle maler til gør-det-selv-folket. Kvalitetskravene og behovene er, naturligt nok, forskellige. Derfor har vi inddelt vores sortiment i tre forskellige serier: Perfect til den professionelle maler, Premium til den kvalitetsbevidste handyman og Popular til enkle og mindre maleopgaver, hvor finishen ikke er det vigtigste.

Ved hjælp af symbolerne ovenfor kan du nemt finde en pensel, der passer til opgaven.
Skriv ut sidan